Administrerende direktør Johan Bangsborg på Berlingskes Talent 100

CEO i Imperium Family Office, Johan Bangsborg, er anerkendt i Berlingskes Talent 100 for 2022.

I Imperium Family Office er vi glade for og stolte over den anerkendelse, vores direktør har fået ved at blive udvalgt til Berlingskes Talent 100.

Og vi er særligt stolte af de pæne ord og anbefalinger, vi har fået fra vores klienter både før og efter kåringen.

Finn Fabricius, der er Imperium Family Offices bestyrelsesformand, og første klient, har i sin anbefaling af Johan skrevet: “Der er ikke noget fancy eller karl smart over Johan. Han er dygtig, men han er også dygtig til ikke at tro, han er den bedste. Når en kunde overvejer en investering, han ikke er ekspert i, finder han eksperten,” skriver Finn Fabricius, der også fremhæver, at Johan Bangsborg stadig “arbejder solen sort”.

Læs mere hos Berlingske https://www.berlingske.dk/talent-100/johan-sa-et-hul-i-markedet-og-sagde-sit-trygge-job-op-nu-forvalter-han