Uvildig finansiel rådgivning

Categories
Imperium FO

Udsigten fra Codanhus for enden af Søerne i København er selv en totalt tåget vintereftermiddag fantastisk. Det er her, den nystartede finansielle rådgivningsvirksomhed Imperium Family Office holder til. Her fra toppen af en af byens højeste bygninger er der udsyn og overblik 360 grader rundt. Og det er præcis, hvad Imperium Family Office tilbyder sine kunder:

Uvildig rådgivning hele vejen rundt til velhavende familier. Fra kapitalforvaltning og investeringsstrategi, finansiering over filantropi, overdragelse af formuen og uddannelse af næste generation. Dertil kommer adgang til et unikt netværk. Det hele båret af viden, værdier og ikke mindst ønsket om at gøre en stor forskel for kunderne.

”Et samarbejde hos os starter med, at vi laver en analyse af hele familiens situation. Her finder vi ud af, hvad der er vigtigt for dem, og hvor de gerne vil hen. Så laver vi en strategi for det. Den indeholder sjældent kun kapitalforvaltningsdelen, men kan også handle om, hvordan og hvornår formuen skal overdrages til børnene, og om der er filantropiske projekter, familien gerne vil tilgodese, hvilket der meget ofte er. Ved at komme hele vejen rundt i vores rådgivning frigør vi tid hos vores kunder, som de kan bruge til deres egne prioriteter, hvilket som oftest vil sige driftsselskabet eller familien” siger Johan Bangsborg, medstifter af Imperium Family Office.

”Det er et samarbejde, der oftest er meget tæt og baseret på tillid. Derfor er det også vigtigt, at vi har et fælles værdigrundlag med kunden. Vi accepterer kun penge, der er tjent på ordentlig vis, og kernen i vores arbejde er ’redelig rådgivning til redeligt tjente penge” siger Johan Bangsborg.