Er vi på vej mod permanent højere inflation?

Categories
Aktier

Betydelige prisstigninger i råvarer, lave lagerbeholdninger, flaskehalse i dele af forsyningskæderne, høje transport- og pakkeomkostninger og en forventning om et vækstboom, når økonomierne åbner op. Det giver bekymring om inflation og højere renter.

Centralbanker fik op igennem 80’erne kvalt den høje inflation med høje renter og med Thatcher og Reagan som frontløbere blev deregulering moderne, handelsbarrierer blev mindre, kapitalmarkederne liberaliserede på tværs af landegrænser. Globaliseringen skiftede til et højere gear, og fagbevægelserne begyndte at miste magt. Berlin-muren faldt, Sovjetunionen kollapsede, Kina og Indien liberaliserede og åbnede døren til den globale markedsøkonomi. I praksis betød det ifølge beregninger fra Harvard-professor Richard Freeman, at den globale arbejdsstyrke i 2000 reelt var forøget med 1,5 milliarder arbejdere.

I årevis har inflationen været erklæret død i den stærkt konkurrenceprægede globaliserede verden – til trods for at pengepolitikken generelt set har været ekstremt ekspansiv og har medvirket til at skabe et lavrentemiljø aldrig tidligere set.

Den er fortsat under pandemien og er blevet suppleret af en ekspansiv finanspolitik. Og nu er genåbning af økonomierne over en bred kam i sigte, og mange forbrugere der har holdt igen vil skrue op for forbruget. Det giver anledning til de igangværende spekulationer og bekymringer om, at inflationen er på vej tilbage – måske i et tempo, vi ikke bryder os om.

Delte meninger om inflationens genfødsel

I 2014-2015 var det frygten for deflation, der trak overskrifter – efter først et kollaps i olieprisen i 2014, et stort fald i global industriproduktion 2015, efterfulgt af en kinesisk devaluering. Det blev ikke Jordens undergang – væksten kom tilbage. Nu er det så inflation, der frygtes, og der er delte meninger om det. De mere pessimistiske taler om en inflation helt op til 10 pct.

Mens andre mener, at det blot er midlertidigt. Når virksomhederne kommer i gang igen, vil produktionen blive skruet i vejret, det globale flow af varer og vigtige komponenter vil vende tilbage til normale niveauer, og de flaskehalse vi oplever nogle steder vil forsvinde. Federal Reserve, den amerikanske centralbank, er i den lejr og har signaleret tolerance over for en midlertidigt højere inflation.

Hvordan det udarter sig præcist er ikke entydigt, for der er en hel del faktorer i spil. Pandemien har vist sårbarheden i en globaliseret verden med forsyningskæder spredt over hele kloden. Derfor er der nu en vis form for deglobalisering i gang i form af hjemflagning af produktion og øgede investeringer i robotteknologi og automatisering. McKinsey estimerer i en ny rapport, at op mod 25 pct. flere arbejdere end tidligere antaget må indstille sig på at skifte beskæftigelse i de kommende år.

En udvikling, der trækker i den anden retning for inflationen, for hvis en inflation skal gå hen og blive en vedvarende trussel, kræver det, at lønningerne stiger i pressede arbejdsmarkeder og skaber en løn-pris spiral. Og i forvejen er ledigheden både i EU og USA højere end før pandemien.

Højere råvarepriser

Men der er stigende priser på flere områder, og forleden viste forbrugerpriserne i USA en stigning på 0,8 pct. i april – ikke set højere siden 2009. Og kerneinflationen, dvs. uden mad og energi, steg med 0,9 pct. i april – en stigningstakt ikke set siden 1982.

Øget online handel har ført til, at pakkeomkostninger er steget med næsten 40 pct. siden starten af 2020. Næsten alle råvarepriser er steget i årets første kvartal, og de fleste er nu over niveauet fra før pandemien, viser en opgørelse fra Verdensbanken. Stigningerne er drevet af fremgang i den økonomiske aktivitet såvel som specifikke forsyningsforhold, især for olie, kobber og visse råvarer til fødevareindustrien.

Palmeolie er steget til niveauer ikke set siden 2008, mens andre vegetabilske olier også er stigende som følge af en stærk efterspørgsel fra Kina og væksten i biobrændsel. Priser på majs, sojabønner og hvede er på det højeste niveau i seks år. Metalpriser er også over niveauerne fra før pandemien, og det afspejler også stærk efterspørgsel fra Kina, det stigende globale opsving og forsyningsforstyrrelser for visse metaller. Kobber, tin og jernmalm nåede i marts det højeste niveau i 10 år og mange landes planer om øgede investeringer i infrastruktur, ikke mindst USA, kan lægge yderligere pres på priserne. Kobber er særlig interessant, for der her er tale om en strukturel efterspørgsel. Netop dette metal er særlig nødvendigt i elektrificeringen af biler og hele infrastrukturen omkring, men også produktionen af batterier vil give en stærk efterspørgsel på metaller som nikkel, kobber, litium og kobolt.

Send regningen til forbrugerne?

Et interessant spørgsmål er naturligvis hvornår og i hvilket omfang virksomhederne vil sende regningen for stigende omkostninger videre til forbrugerne i form af højere priser på de færdige produkter. Stærke brands som Nestlé, Procter & Gamble og Unilever har meldt ud, at de planlægger stigende priser som respons på de højere råvarepriser, pakke- og transportomkostninger. Mindre virksomheder med svagere brands vil være mere tilbageholdende i brancher, der er præget af meget hård konkurrence.

Ser man på hvordan inflationens følsomhed over for råvarepriser har ændret sig igennem årene, så er der umiddelbart ikke den store grund til bekymring fra den front alene. Der er en klar tendens til, at råvarepriser har fået en stadig mindre korrelation med inflationen (forbrugerprisindekset CPI), viser tal fra Federal Reserve. Det hænger bl.a. sammen med teknologisk udvikling og global konkurrence men i høj grad også, at råvareprisen i mange tilfælde udgør en lille del af omkostningerne til det færdige produkt. Siden 2010 har korrelationen mellem stålpriser og prisen på nye biler været -4,6 pct. – dvs. bilprisen er i realiteten upåvirket.

Gns. korrelation af priser på stål, tømmer, olie, kobber med amerikanske inflation i årtier

Men hvad nu hvis inflationen stiger…?

Men selv om der umiddelbart ikke er grund til at frygte at højere råvarepriser vil få afgørende effekt på inflationen i de udviklede lande, så er der ikke desto mindre er der tegn på stigende priser på mange fronter. Og her er det værd at bemærke, at fødevarepriserne er en særlig faktor i udviklingsøkonomierne. Mad fylder ifølge Bloomberg f.eks. 29,8 pct. af forbrugerudgifterne i Indien og 59 pct. i Nigeria, men kun 6,4 pct. i USA. Det var en protest over høje madpriser i Tunesien i 2011, der sparkede det arabiske forår i gang. Fortsat stigende madpriser kan give sociale og økonomiske udfordringer i udviklingsøkonomierne, der kan skabe dønninger og uro på de finansielle markeder.

Det kan ikke afvises, at der kommer en længere periode med højere inflation generelt. Hvordan vil det påvirke de finansielle markeder?

USA’s aktiemarked målt på S&P 500 er i dag på P/E (kurs i forhold til seneste 12 mdr. indtjening) ikke set siden IT-boblen i 2000. Og S&P 500 handles til 22 gange de kommende 12 måneders indtjening – kun overgået af niveauerne i 2000. Selv om de lange amerikanske renter er steget lidt og de europæiske betydeligt mindre i det seneste halve år, så er der ikke tvivl om, at markedet har stadig indpriset lave renter i øjeblikket. Og Federal Reserve har gjort meget for at tilkendegive, at banken ikke er bekymret for inflation og ikke har til hensigt at gøre noget ved en midlertidig stigning.

Men markedet er skrøbeligt på så dyre niveauer. Et andet advarselssignal er også, at junk bonds (obligationer med lav kreditvurdering) handles til de laveste renter siden 1995.

Hvis inflationen holder sig på et moderat niveau under 3 pct. vil der næppe ske noget særligt. En analyse fra Schroders har eksempelvis vist, at under det niveau men i en stigende tendens, så leverer amerikanske aktier et afkast over inflationen i 90 pct. af tiden. Men hvis der er tendens til en overophedning er risikoen anderledes. Så vil aktierne kun slå inflationen 48 pct. af tiden. Er inflationen gennemsnitligt over 3 pct. men faldende, så vinder aktierne igen i 76 pct. af tiden og 81 pct. af tiden, hvis inflationen er under 3 pct. og faldende.

I teorien er aktier en slags buffer mod inflation, fordi en stigning i priser fører til stigning i nominel indtjening, som styrker aktiekursen. Men det kommer an på, hvilken sektor der er tale om og muligheden for at overføre de højere inputomkostninger til højere priser på de færdige produkter.

Overordnet set er en høj og vedvarende inflation skidt for aktiemarkedet. Aktiekurser bestemmes ved, at man tilbagediskonterer fremtidig indtjening med en bestemt rente, og jo højere inflation, desto højere vil denne rente være, og det vil give lavere aktiekurser.

Energi klarer sig godt ved højere inflation, og det samme gælder materialer og råvarer generelt i et vækstscenario som vi er på vej ind i.

Ejendomsselskaber har også en fordel i, at prisstigninger kan overvæltes i bl.a. lejekontrakter.

Stabilt forbrug (mad, drikke, husholdningsartikler), industri og finans klarer sig også nogenlunde, og det samme gør forsyning og sundhedsaktier (men ikke bioteknologi).

Men cyklisk forbrug (varige forbrugsgoder) og teknologi klarer sig dårligst. Her er det værd i særlig grad at være opmærksom på risikoen i teknologiaktier, der aktuelt er dyre. De nyder i særlig grad godt af det ekstremt lave renteniveau, som betyder, at diskonteringsrenten er lav, og dermed vejer den stærke fremtidige indtjening tungt i disse aktier.

Konklusion

Inflationen er stigende, det kommer vi ikke udenom. Men det er efter alt at dømme et midlertidigt fænomen, der hænger sammen med, at økonomierne er ved at blive åbnet op igen, og efterspørgslen stiger kraftigt, mens der stadig er flaskehalse rundt omkring.

Der er ikke noget, der tyder på, at det kan blive et længerevarende problem med høj inflation, for de kræfter der igennem mange år har lagt låg på inflationen, er stadig gældende. Globalisering, hård konkurrence, teknologisk innovation og automatisering vil stadig holde inflationen i ave.

Overordnet set bør den stigning i inflation, der er i gang, ikke give anledning til søvnløse nætter. Desuden er der lagt op til et vækstboom, der vil givet øget indtjening for mange virksomheder.

Fortsætter aktiemarkedet opad?

Categories
Aktier

I 2019 havde de europæiske og amerikanske markeder de største afkast i flere år, og det fortsatte ind i januar og februar 2020. Men i marts 2020 faldt de toneangivende indeks med over 30% på blot én måned – men det hurtigste og korteste ’bear market’ nogensinde. I slutningen af juli var det amerikanske S&P 500 indeks allerede i positivt terræn igen, mens det danske elite C25 indeks er oppe med over 17% målt år-til-dato.

2020 har været et ekstraordinært år, der har været kendetegnet ved høj usikkerhed grundet COVID-19, men kan aktiemarkederne fortsætte den flotte fremgang, vi har set siden slutningen af marts, eller venter en recession – eller endnu værre – en depression rundt om hjørnet?

Den usædvanlige nedtur i markederne, som vi har oplevet i år, var ikke drevet af makroøkonomiske faktorer såsom stigende renter eller stigende forventninger til inflationen, men den blev derimod drevet af en global pandemi, som ingen kunne forudse.

Det ’bear market’ som markederne oplevede var drevet af, at regeringer rundt omkring i verden valgte at lukke landene ned i håbet om at stoppe smittespredningen, hvilket fik forbruget og dermed virksomhedernes indtjening til at styrtdykke. Vi kunne desuden se, da de enkelte lande begyndte at genåbne, at stigningerne i markederne var drevet af en kombination af svage smittetal samt, at centralbanker og regeringer havde lært af Finanskrisen i 08’, og dermed understøttede samfundene med hjælpepakker relativt hurtigt og ekstraordinære pengepolitiske lempelser.

Figur 1: Det danske eliteindeks C25 afkast år-til-dato. Kilde: Tradingview

Der er primært tre argumenter for, hvorfor vi vurderer aktiemarkedet vil fortsætte opad i de kommende år.

  1. Sandsynligheden for en vaccine

Verdens førende medicinalvirksomheder arbejder i døgndrift for at være først med en vaccine mod COVID19. Det har resulteret i, at flere analysehuse vurderer, at en vaccine højst sandsynligt vil blive godkendt i 4. kvartal af 2020, og der er allerede lavet store aftaler, så en omfattende distribution vil være mulig og effektiv.

En vaccine vil accelerere væksten i 1. kvartal af 2021 og resten af året. Det vil særligt have en effekt på forbruget i storbyerne, hvor befolkningerne har været underlagt de hårdeste restriktioner. Det vil betyde, at virksomhederne på tværs af sektorer igen vil begynde at kunne tjene penge, og dermed vil tiltroen og tilliden stige, hvilket vil have en positiv effekt på aktiemarkedet.

Figur 2: 7-dages glidende gennemsnit i nye COVID-19 smittede. Kilde: John Hopkins University.

2. Centralbankernes villighed til at understøtte markederne

Den europæiske centralbank (ECB) var i sidste uge, d. 10/09-20, ude at tilkendegive samme linje som den amerikanske centralbank (FED) – som indebærer, at den ledende rentesats bliver fastholdt i et rekordlavt niveau.

Samtidigt fastholder ECB kursen på deres PEPP-program, som indebærer, at banken er klar med ubegrænset hjælp til eurozonens økonomier. Det samme gør sig gældende i USA, hvor FED-chefen Jeremy Powell for nylig udtalte, at banken vil lade inflationen stige over standardmålet på 2%, før den vil hæve renten for at kunne stimulere den amerikanske økonomi yderligere.

Det kan dog være problematisk, at centralbankerne fastholder et nul procents renteniveau, da det mindsker bankernes handlemuligheder, såfremt der skulle opstå en krise eller en lignende situation. Centralbankerne vil ikke have muligheden for at sænke renten, som vi så, at de gjorde under finanskrisen og den nuværende pandemi, og derved kan fremtidige kriser være mere vanskelige at komme ud af.

Figur 3: FEDs balance siden d. 11. marts til 31. august til trillioner US dollars. Kilde: Federal Reserve.

3. Aktier har en række fordele

  • Negativ rente understøtter aktier

Siden finanskrisen har den nominelle rentesats været faldende til det nul procents rentemiljø, som vi ser i dag. Derudover har centralbankernes udtalelser om, at det er et rentemiljø, som vi skal forvente at se fremover, været understøttende for at virksomhederne har opnået gunstige vilkår for vækst.

Dette bliver ydermere understøttet af, at detailinvestorer oplever negative renter på at have deres midler stående kontant i bankerne, hvilket gør, at mange ikke ser andre muligheder end at investere disse i markedet for at kunne opnå en bedre forretning end alternativet. Det skaber en grobund for stigende inflow af kapital og investeringer i aktiemarkedet.

  • Aktier beskytter mod inflation

Tidligere var obligationsmarkedet en garanti for at sikre investorerne mod inflation men i takt med, at renterne er gået mod et nul procents rentemiljø, så er traditionelle sikre obligationer som statsobligationers afkast faldet til et niveau, hvor det er mere gunstigt at investere i aktier for at beskytte formuen mod inflation. Ydermere, så er ’risk premium’ på obligationer ikke længere lige så attraktivt som tidligere.

I det nuværende obligationsmiljø med lave afkast er det mest sandsynligt, at aktier vil klare sig bedre, selvom obligationsafkastet skulle stige, da renteniveauet er mere gunstigt for aktiemarkedet end for obligationsmarkedet.

  • Aktier er billigt prissat end virksomhedsobligationer

Virksomhedsobligationer har ofte været en obligationsklasse, som investorer har foretrukket, da den har givet et højere afkast end statsobligationer. Dog er spændet mellem den risiko, som investor påtager sig, og det afkast, som investor kan forvente, ikke længere ligeså attraktivt, som det tidligere har været.

Afkastet på virksomhedsobligationer er faldet i takt med, at rentemiljøet har bevæget sig nedad, og derfor er aktier efterhånden relativt billigt prissat mod virksomhedsobligationer, og dette gælder i særdeleshed for virksomheder med stærke balancer. Undersøgelser viser, at 80% af europæiske virksomheder og 60% af amerikanske virksomheder har aktieudbytte, der er større end det gennemsnitlige virksomhedsobligationsafkast.

  • Digitalisering er fremtiden

Verden bliver i højere og højere grad digitaliseret, og der er intet, der tyder på, at den trend vil aftage eller stagnere. Den nuværende pandemi har ligeledes kun accelereret trenden, da virksomheder har fundet ud af, at det kan fungere, hvis deres medarbejdere arbejder hjemmefra – en tanke, der i januar virkede som utopi.
Vi kan se at virksomheder, der fokuserer på digitalisering, klarer sig bedre end det generelle marked, og derfor anbefaler vi, at vores kunder har allokereret en andel af deres formue i virksomheder, der genererer en signifikant del af deres omsætning fra digitalt fokuserede services på både udviklede og nye markeder.
Det medvirker til at skabe en robust portefølje, der kan levere et fornuftigt risikojusteret afkast, selv i usædvanlige tider som disse.

Konklusion

Vi forventer, at aktiemarkedet vil forsætte opad i de kommende år. Det gør vi på baggrund af, at centralbankerne har skabt et gunstigt miljø for aktier, hvor renterne bliver fastholdt i et lavt niveau, som er fordelagtigt for virksomhederne. Det lave rentemiljø kan dog være en udfordring, hvis der skulle opstå en krise i den nære fremtid, idet centralbankernes handlemuligheder vil være begrænsede.

COVID-19 pandemien er kommet som et eksogent chok til markederne, og denne usædvanlige nedtur er dermed ikke skabt på baggrund af økonomiske faktorer eller ubalance i markedet. Forventningerne til at myndighederne godkender en vaccine inden årets udgang eller i starten af næste år vil uden tvivl fjerne den usikkerhed, som vi oplever i øjeblikket og medvirke til, at aktiemarkederne vil stige.

Aktier er mere attraktive end obligationer i det nuværende rentemiljø, da aktier beskytter investoren bedre mod inflation, er billigere prissat end virksomhedsobligationer og leverer et bedre risikojusteret afkast over tid.

Vi anbefaler dog altid, at vores kunder har en fornuftig allokering mod henholdsvis aktier og obligationer.

Fondsanalyse på danske kapitalforvaltere

Categories
Aktier

Danske aktier

Historisk set har der eksisteret 120 investeringsfonde, som har beskæftiget sig med investeringer i danske selskaber. I dag findes der 64 aktive fonde, hvor flere af dem er fra samme udbyder og har identisk strategi. De identiske fonde adskiller sig alene ved, at udbyderne tilbyder både en akkumulerende og udbyttebetalende fond, samt på omkostningsstruktur.

D. 18 august 2020 bragte Børsen denne artikel; https://borsen.dk/nyheder/investor/kendt-forvalterdumper-paa-danske-aktier; heri beskrives det, hvordan fonde, som ikke formår at slå indekset, bliver lukket ned eller fusioneret med andre investeringsfonde. På denne måde ”slettes” den gamle fonds historik, og kapitalforvalteren får dermed en ny start. Dette er der intet nyt i, og ej heller et fænomen som alene er kendt i Danmark, men er almindelig procedure også ved de udenlandske kapitalforvaltere.

Det kan være svært at gennemskue og vælge den rette kapitalforvalter blandt de mange udbydere. Vi har derfor kastet lys over investeringsfonde, som investerer i det danske aktiemarked, og set på deres performance målt i forhold til risikoen over en 3- og 5-årig periode.

Performance 3-årig periode:
Ud af de 64 aktive fonde har 50 fonde en levetid på minimum 3 år, hvorfor der er kommet 14 nye investeringsfonde siden 2017. Enkelte udbydere har flere fonde med samme underliggende aktier, men med en forskellig omkostnings- og skattestruktur. Den differentierede omkostningsstruktur har en negativ effektiv på afkastet, hvorfor du som investor skal være opmærksom på omkostningsstrukturen ved valg af fond.

Ved valg af en aktiv investeringsfond, betaler investor typisk mellem 1% til 2% i årlig omkostningsprocent for at få forvaltet investeringen. Alternativet hertil er at vælge en passiv investeringsfond, som følger markedet 1:1, og hvor omkostningerne typisk vil være 0,05% – 0,4%.

Illustreret i figur 1 ses udviklingen på 100 kr. hos de forskellige kapitalforvaltere over de seneste 3 år. BLS Invest er den eneste fond, som har formået at slå indekset over danske aktier. Det vil sige, at 98 % af de aktive kapitalforvaltere ikke har formået at skabe et merafkast, holdt op mod MSCI Danmark eller OMXC25 indekset.

Som investor allokeret i BLS fond – har du gjort et fornuftigt valg! Har du investeret i en anden aktiv fond end BLS, har du som investor ikke fået value for money.

Positivt afkast er godt, men risikoen er en anden mindst lige så vigtig parameter at forholde sig til som investor. Opnår forvalteren det høje afkast, men med en væsentlig højere risiko end de øvrige kapitalforvaltere, skal du forholde dig kritisk til investeringerne.

Figur 2 viser, at BLS Invest har en reduceret risiko (standardafvigelse) i forhold til sine konkurrenter. Igen er tendensen, at 98 % af investeringsfondene har et lavere afkast, men hertil kommer en højere risiko sammenlignet med MSCI Danmark og OMXC25 indekset. Med andre ord vil du som investor have betalt en høj præmie ved valg af de 49 andre kapitalforvaltere og samtidig påtaget dig en højere risiko, men opnået et lavere afkast end indeksene.

BLS Invest har præsteret et årligt afkast på +15,71 % med en standard afvigelse på 10,69 %. MSCI Danmark indekset har givet +11,93 % i afkast med 12,55 % i standardafvigelse. OMXC25 indeksets afkast er 10,72 % i gennemsnit med 14,03 % i standardafvigelse. Til sammenligning har de øvrige investeringsfonde præsteret et gennemsnitligt afkast på 6,09 % med en standardafvigelse på 15,11 %.

Figur 1: Udvikling af 100 kr. over de seneste 3 år. Kilde: Morningstar
Figur 2: Afkast og risikoforhold. Kilde: Morningstar

Performance 5-årig periode:
Ud af de 64 aktive fonde har 46 en levetid på minimum 5 år. Der er dermed kommet 18 nye investeringsfonde i løbet af de seneste 5 år.

Figur 3 og bilag 2 illustrerer udviklingen af 100 kr. blandt de forskellige investeringsfonde fra år 2014 til 2019.

7 fonde har formået at slå OMXC25 indekset. Igen er BLS Invest de bedste målt over 5 år. Samtidigt ses det også, at en større del af investeringsfondene formår at slå MSCI Danmark. Det samme er tilfældet, hvis risikoen bliver medregnet (standardafvigelse), hvor BLS bidrager med det højeste risiko-justerede afkast. På andenpladsen ser vi afkastmæssigt Nykredit Invest Engros Fokusaktier. De har præsteret i gennemsnit 10,34 % pr. år, men med en risiko som er 3,45 % højere end BLS. OMXC25 har præsteret 9,61 % i afkast i perioden men med 1,5 % lavere standardafvigelse i forhold til Nykredit Invest.

Figur 3: Udvikling af 100 kr. over de seneste 5 år. Kilde: Morningstar
Figur 4: Afkast og risiko forhold. Kilde: Morningstar

Omkostninger og performance:
Nedenstående oversigt viser effekten ved valget af en aktiv investeringsfond med samme underliggende aktiver, identisk strategi og manager, hvor eneste forskel er omkostninger i form af den Årlige Omkostning i Procent (ÅOP).
Eksemplet tager udgangspunkt i Nykredit Invest Danske Fokusaktier, som du har mulighed for at købe uanset hvor du er bankkunde. Nykredits Engros Danske Fokusaktier kan derimod handles af Nykredits institutionelle kunder, deres Private Banking kunder som tilvælger Nykredits diskretionære løsninger eller ved at købe for et betydeligt millionbeløb i fonden.
Forskellen i fondene er som nævnt prisen, hvor Nykredit Invest Danske Fokusaktier har en ÅOP på 1,59%, mens Nykredits Engros Danske Fokusaktier fonden har en ÅOP på 0,85 %. Over en 5-årig periode har Nykredits Engros Danske Fokusaktier givet et merafkast på 6,36 % sammenlignet med Nykredit Invest Danske Fokusaktier.

Oversigt: Udvikling Nykredit Invest. Kilde: Morningstar

Konklusion:

Med en formue på over 10 mio. kr. har du som investor flere muligheder ved valg af kapitalforvaltere og investeringsfonde, som kan have store konsekvenser for afkastet og dermed udviklingen i din formue. Afkast, risiko og omkostninger er alle vigtige forhold, hvor et Family Office kan agere professionel og kompetent sparringspartner mod investorens økonomiske målsætninger. Hertil vil du som investor opnå
stordriftsfordele, hvilket giver reducerede investeringsomkostninger, som institutionelle kunder ligeledes tilbydes.

Bilag 1 – Danske Fonde – Afkast og standardafvigelse de seneste 3 år
Bilag 2 – Afkast og standardafvigelse de seneste 5 år.

Er guld en “safe-haven”, når aktiemarkedet er i krise?

Categories
Aktier Investering

Den amerikanske investor Warren Buffett har engang udtalt følgende om guld:”Guld er blevet gravet op af jorden i Afrika eller et eller andet sted. Så har vi smeltet det, gravet et andet hul og begravet det igen og betalt folk til at stå og beskytte det. Det har ingen nytte. Hvis nogen så det fra Mars, ville de undre sig.”

Guld har altid været betragtet som en ‘safe haven’ under økonomiske kriser, idet guld er det eneste aktiv med en reel monetær værdi, og som dermed kan benyttes som hedge mod stigende inflation. Der er dog empiriske data, som indikerer, at guld ikke har sin berettigelse i en vel-diversificeret portefølje.

Hvis vi ser på inflationens påvirkning på guldprisen, så viser historiske data, at guld kun har klaret sig afkastmæssigt bedre end aktier, når inflationen har ligget over 6 %. Det gælder perioden januar 1970 – juni 1970 og igen mellem august 1973 – juli 1982. I alle andre perioder, hvor inflationen har været under 6 %, har aktier leveret et bedre afkast end guld. Aktier er ligeledes den eneste aktivklasse, som kontinuerligt har klaret sig bedre end inflationen.

Over de seneste 10 år har det amerikanske S&P 500 indeks haft et samlet afkast på 463 %, og guld har i samme periode haft et afkast på 166 %. Det vil sige, at afkastet på guld, har ligget 10 % p.a. lavere end aktiernes afkast – vel at mærke med samme volatilitet. Se nedenstående oversigt.

Seneste analyse fra Goldman Sachs indikerer en begrænset inflation, når USA og andre større økonomier kommer sig efter Covid-19 pandemien. Over de seneste 20 år har inflationen i USA i gennemsnit været på 1,7 %, hvilket er endnu et argument for, at guld – for den langsigtede investor – ikke har sin berettigelse i en veldiversificeret portefølje.

Formuebeskyttende uafhængig investeringstrategi

Categories
Aktier Investering

Har du styr på din formuestrategi? Dækker strategien dine behov til fremtiden og samtidig beskytter mod store udsving og middelmådigt performende kapitalforvaltere? Kan du med en tilsvarende risiko optimere dit afkast og hvad vil det betyde for din formue på sigt?

Vi har hjulpet en familie med optimering af deres bestående investeringsløsning og tilpasset i forhold til deres ønsker og behov til fremtiden. Deres nuværende investeringsløsning er på 40 mio. kr., hvor midlerne er placeret i investeringsforeninger udbudt af en og samme kapitalforvalter.

Resultatet af optimeringen – ud fra samme risiko – er følgende:

Tilvalg af ”Best in class” værdipapirer ud fra en objektiv screening Identisk standard afvigelse (risiko) Back-track siden 2012 = Merafkast på i alt ca. 15 % . Med 90 % sandsynlighed vil porteføljen om 10 år have en værdi mellem 52,9 mio. og 84 mio. – hvor den bestående portefølje har en værdi mellem 34,9 mio. og 45,5 mio. Reducering af omkostninger med 248.000 kr. pr. år.

Den nye strategi medfører, at familiens behov dækkes, og at de fremadrettet kan leve af det løbende afkast samtidig med, at de kan kanalisere formuen til næste generation, hvilket ikke var tilfældet ved den tidligere løsning.

Aktiv vs Passiv kapitalforvaltning

Categories
Aktier Investering

Aktiv vs Passiv kapitalforvaltning

Forudsætningen for aktiv kapitalforvaltning er i hovedtræk, at man med nok dygtighed kan slå markedet og benchmark konsekvent. Dette blev for år tilbage udfordret af tilgange af passive fonde og har igennem længere tid skabt heftig debat om hvilken strategi, der er den rigtige. Vi bringer her en artikel, som giver indblik i udviklingen mellem de to strategier.

Udvikling i US – Aktiv vs Passiv

Udviklingen og efterspørgslen efter de passive fonde i US har igennem de seneste år været stærkt stigende. Udbuddet af billige fonde med eksponering mod specifikke markeder er væsentligt større i US end i resten af verden. Den seneste rapport fra Morningstar viser udviklingen i kapital-flow mellem passive og aktive fonde i US siden 2007, hvilket viser, at passive fonde nu har overhalet de aktive fonde i mængden af samlede investeringer.

Aktiv-vs-passiv
Aktiv vs passiv udviking i kapitalflow

SPIVA, som laver rapporter om aktive og passive kapitalforvaltere, har udgivet data på hvor mange aktive forvaltere, der har slået deres benchmark i en periode på 1 til 5 år

Aktiv-vs-passiv SPIVA analyse
Aktiv-vs-passiv analyse SPIVA

Analysen viser, at ca. 22 % af de aktive forvaltere i US slår deres benchmark over en 5-årig periode, mens de i 30 % af tilfældet slår benchmark på en periode mellem 1 og 3 år.

Som investor skal du stille dig selv spørgsmålet: Hvordan sikrer du, at dine investeringer er forvaltet blandt de 22 %, som outperformer deres benchmark?

Udvikling resten af verden – Aktiv vs Passiv

De seneste år har resten af verden ligeledes set en større udvikling for passive fonde – dog ikke i samme omfang som i USA. Ligeledes er der et mindre udbud af fonde i Europa.

Den seneste rapport fra Morningstar viser udviklingen af kapitalflow mellem passive og aktive fonde i resten af verden siden 2007. Spændet mellem de to typer af fonde er indsnævret, men de aktive fonde har stadig en større mængde placering.

Aktiv-vs-passiv-3
Aktiv vs passiv – udvikling i kapital

Hvad er baggrunden for en større placering hos de aktive fonde udenfor USA? Skyldes det et mere begrænset udbud af passive fonde, begrænset viden hos investorerne – eller klarer de aktive fonde sig bedre end de passive?

Ved at trække performance mellem aktiv og passiv i Europa ud via SPIVA-rapporten ser vi et lignende billede som i USA. KUN 22,5 % af de aktive forvaltere har slået benchmark og endnu færre over en periode på 1 og 3 år:

Aktiv-vs-passiv-7
Aktiv vs passiv – SPIVA performance

Nordiske Marked

Aktiv-vs-passiv nordiske marked
Aktiv vs passiv – det nordiske marked

Ser vi på det nordiske marked tegner samme billede sig på 5 og 3 års sigt som på de øvrige markeder. Den typiske investor i Norden er ”rådgivningssøgende” og bruger sin bank eller kapitalforvalter til styring af sine investeringer.

Med udgangspunkt i at kun 20 % slår benchmark, hvad er så sandsynligheden for, at samtlige af ens pengeinstituts eller kapitalforvalters produkter er blandt de 20 %? Hvad er sandsynligheden for, at de 20 % ligger spredt på forskellige forvaltere, og man har den optimale løsning ved at kombinere dem på tværs af udbydere?

På den anden side har du den aktive investor (stockpicking), som investerer selv eller i samråd med sin bank. Med udgangspunkt i at kun 20 % af de professionelle kapitalforvaltere slår deres benchmark over tid, er det så tiden og omkostningerne værd selv at forsøge slå markedet, og har man selv indsigt i sin egen performance? Vi husker alle de gode placeringer…

Omkostninger vs afkast

Et andet datapunkt er omkostninger – se her Morningstars analyse af afkastforskel over de seneste 10 år mellem aktive og passive fonde i forhold til deres omkostninger. Heraf fremgår det, at omkostningerne har en markant indvirkning på afkastet – hvor de billige passive fonde har bidraget til et merafkast i forhold til de dyre aktive fonde.

Aktiv-vs-passiv omkostninger vs afkastning
Aktiv vs passiv – omkostninger vs afkast

Et svært valg…

Aktiv vs passiv forvaltning er et stort tema, som i fremtiden vil fylde endnu mere, end det gør i dag. Hvad skal man vælge som investor? Pengeinstitutterne er fortalere for aktiv forvaltning, hvor der er andre i markedet, som er fortalere for placering i passive fonde. Vi mener, at en kombination af disse er den rigtige fordeling. Med den rette analyse kan man finde aktive forvaltere, som har lang track record, som outperformer i enkelte markeder. Ligesom vi ser markeder, hvor benchmark sjældent bliver slået, hvorfor investor er bedre stillet med en billig passiv fond.

Vores erfaring og analyser viser, at med en uvildig tilgang til porteføljesammensætning uden nogen form for binding til enkelte forvaltere, kan man som investor opnå et merafkast på 1-2 % pr. år og spare 0,5-1 % i omkostninger.

Tid vs. Timing

Categories
Aktier Investering

Timing af markedet er en vanskelig opgave, selv for professionelle investorer. Efter vores opfattelse er det vigtigt, at forblive investeret, i stedet for at forsøge at købe i bund og sælge på toppen. Omkostningen ved at misse de bedst performende dage har historisk set været signifikant. Langsigtede investorer har historisk set haft en større frekvens af positive afkast.

Omkostningerne ved ikke at kunne time markedet

Siden januar 1999, ville en investor, som investerede 20 år frem, ende med mere end et dobbelt så højt afkast end investoren, som undlod at investere i de 10 dage med størst afkast. Ved at øge perioden til 40 dage eller mere, ender afkastet negativt. Ved en langsigtet investeringsstrategi skades porteføljens performance ved mislykket markedstiming.