Det er med stor glæde, at Imperium Family Office kan offentliggøre Camilla Japp Haslund som nyt medlem i bestyrelsen.
Det er en kompetent kvinde, der indtræder i bestyrelsen, idet Camilla har haft en karriere indenfor compliance, governance og ledelse i bl.a. Danske Bank. Camilla har siden 2019 drevet Japp Consulting som rådgiver virksomheder og andre interessenter omkring Sustainable Compliance og ledelse.
– Med Camilla Japp Haslund som nyt medlem af bestyrelsen, får vi en kapacitet, der har stor erfaring med drift og ikke mindst compliance fra den finansielle sektor. Hun har derfor særdeles gode strategiske forudsætninger for at arbejde med den fortsatte udvikling af Imperium Family Office, et område der konstant er i forandring, siger Finn Fabricius, bestyrelsesformand for Imperium Family Office.
Bestyrelsen for Imperium Family Office: Camilla Japp Haslund, Steen Foldberg og Finn Fabricius, hvorefter bestyrelsen nu er fuldtallig.
Vi ser frem til et godt og langvarigt samarbejde.