Vi er glade for at kunne meddele, at Kenneth Bergholt er tiltrådt som Chief Operating Officer (COO) hos Imperium Family Office pr. d. 1 september 2024. Kenneth har mere end 20 års erfaring inden for ledelse og forretningsudvikling fra den finansielle sektor, og bringer derfor en bred vifte af kompetencer med sig.
Kenneths rolle i Imperium Family Office bliver blandt andet udvikling af medarbejdere, forretningsudvikling samt et kontinuerligt samarbejde med Imperium Family Office interessenter. Kenneth er som person empatisk og handlekraftig og har en dokumenteret evne til at skabe resultater gennem motiverede teams og sikre høj medarbejdertilfredshed, hvilket gør ham til en stærk tilføjelse til vores ledelsesteam.
Vi er sikre på, at Kenneth vil spille en central rolle i vores fremtidige vækst og succes – til gavn for både vores kunder og organisation.
Velkommen til holdet, Kenneth!