Aktiv vs Passiv kapitalforvaltning

Aktiv vs Passiv kapitalforvaltning

Forudsætningen for aktiv kapitalforvaltning er i hovedtræk, at man med nok dygtighed kan slå markedet og benchmark konsekvent. Dette blev for år tilbage udfordret af tilgange af passive fonde og har igennem længere tid skabt heftig debat om hvilken strategi, der er den rigtige. Vi bringer her en artikel, som giver indblik i udviklingen mellem de to strategier.

Udvikling i US – Aktiv vs Passiv

Udviklingen og efterspørgslen efter de passive fonde i US har igennem de seneste år været stærkt stigende. Udbuddet af billige fonde med eksponering mod specifikke markeder er væsentligt større i US end i resten af verden. Den seneste rapport fra Morningstar viser udviklingen i kapital-flow mellem passive og aktive fonde i US siden 2007, hvilket viser, at passive fonde nu har overhalet de aktive fonde i mængden af samlede investeringer.

Aktiv vs passiv udviking i kapitalflow

SPIVA, som laver rapporter om aktive og passive kapitalforvaltere, har udgivet data på hvor mange aktive forvaltere, der har slået deres benchmark i en periode på 1 til 5 år

Aktiv-vs-passiv analyse SPIVA

Analysen viser, at ca. 22 % af de aktive forvaltere i US slår deres benchmark over en 5-årig periode, mens de i 30 % af tilfældet slår benchmark på en periode mellem 1 og 3 år.

Som investor skal du stille dig selv spørgsmålet: Hvordan sikrer du, at dine investeringer er forvaltet blandt de 22 %, som outperformer deres benchmark?

Udvikling resten af verden – Aktiv vs Passiv

De seneste år har resten af verden ligeledes set en større udvikling for passive fonde – dog ikke i samme omfang som i USA. Ligeledes er der et mindre udbud af fonde i Europa.

Den seneste rapport fra Morningstar viser udviklingen af kapitalflow mellem passive og aktive fonde i resten af verden siden 2007. Spændet mellem de to typer af fonde er indsnævret, men de aktive fonde har stadig en større mængde placering.

Aktiv vs passiv – udvikling i kapital

Hvad er baggrunden for en større placering hos de aktive fonde udenfor USA? Skyldes det et mere begrænset udbud af passive fonde, begrænset viden hos investorerne – eller klarer de aktive fonde sig bedre end de passive?

Ved at trække performance mellem aktiv og passiv i Europa ud via SPIVA-rapporten ser vi et lignende billede som i USA. KUN 22,5 % af de aktive forvaltere har slået benchmark og endnu færre over en periode på 1 og 3 år:

Aktiv vs passiv – SPIVA performance

Nordiske Marked

Aktiv vs passiv – det nordiske marked

Ser vi på det nordiske marked tegner samme billede sig på 5 og 3 års sigt som på de øvrige markeder. Den typiske investor i Norden er ”rådgivningssøgende” og bruger sin bank eller kapitalforvalter til styring af sine investeringer.

Med udgangspunkt i at kun 20 % slår benchmark, hvad er så sandsynligheden for, at samtlige af ens pengeinstituts eller kapitalforvalters produkter er blandt de 20 %? Hvad er sandsynligheden for, at de 20 % ligger spredt på forskellige forvaltere, og man har den optimale løsning ved at kombinere dem på tværs af udbydere?

På den anden side har du den aktive investor (stockpicking), som investerer selv eller i samråd med sin bank. Med udgangspunkt i at kun 20 % af de professionelle kapitalforvaltere slår deres benchmark over tid, er det så tiden og omkostningerne værd selv at forsøge slå markedet, og har man selv indsigt i sin egen performance? Vi husker alle de gode placeringer…

Omkostninger vs afkast

Et andet datapunkt er omkostninger – se her Morningstars analyse af afkastforskel over de seneste 10 år mellem aktive og passive fonde i forhold til deres omkostninger. Heraf fremgår det, at omkostningerne har en markant indvirkning på afkastet – hvor de billige passive fonde har bidraget til et merafkast i forhold til de dyre aktive fonde.

Aktiv vs passiv – omkostninger vs afkast

Et svært valg…

Aktiv vs passiv forvaltning er et stort tema, som i fremtiden vil fylde endnu mere, end det gør i dag. Hvad skal man vælge som investor? Pengeinstitutterne er fortalere for aktiv forvaltning, hvor der er andre i markedet, som er fortalere for placering i passive fonde. Vi mener, at en kombination af disse er den rigtige fordeling. Med den rette analyse kan man finde aktive forvaltere, som har lang track record, som outperformer i enkelte markeder. Ligesom vi ser markeder, hvor benchmark sjældent bliver slået, hvorfor investor er bedre stillet med en billig passiv fond.

Vores erfaring og analyser viser, at med en uvildig tilgang til porteføljesammensætning uden nogen form for binding til enkelte forvaltere, kan man som investor opnå et merafkast på 1-2 % pr. år og spare 0,5-1 % i omkostninger.