Bæredygtighed er en af de stærkeste trends i både politik, forbrugerkultur og erhvervsliv, men det er stadig en forvirrende jungle at bevæge sig ind i som investor.
Der er kommet en jævn strøm af advarsler fra den videnskabelige verden i årtier om, at vi forurener og bruger ressourcer i et omfang, som langt overstiger naturens kapacitet. Global opvarmning er blevet den samlende fortælling, men problemerne er langt større end det. Overfiskeri, plastik i oceanerne, global massedød af insekter, afskovning, kemikalier, pesticider og et dramatisk fald i biodiversitet er blot nogle af elementerne på den deprimerende liste. Som bl.a. fortæller, at 2/3 af verdens vilde dyr er forsvundet siden 1970 og en million plante- og dyrearter er truet af udryddelse i de kommende år.
Men i de senere år er budskabet ved at rodfæste sig – bl.a. som følge af FN’s 17 Verdensmål, defineret i 2015, som også omfatter mange andre problemer såsom ulighed, vandmangel og fattigdom.
Vanskeligt kursskifte
Det er dog ikke nogen nem eller hurtig opgave at transformere en verden baseret på en økonomisk tankegang, der ofte ligger langt fra bæredygtighed. Alene det at investere bæredygtigt er en stor udfordring af forskellige årsager. Verdens forsyningskæder er eksempelvis spredt i den globaliserede verden, og det gør det svært at holde øje med om alle nu også opfører sig bæredygtigt. Men det er også en verden fyldt med gråzoner, og virksomheder der gør det godt på nogle fronter og skidt på andre.
Men trenden er i fuld gang, og det myldrer med begreber og betegnelser som ESG (miljø, social, ledelse), SRI, SDG, Impact Investing, etiske investeringer, Active Ownership, UN PRI, EU Taxonomy m.fl.
Der er dukket ratingbureauer op, der forsøger at måle virksomheders niveau og adfærd i henhold til bæredygtighed. Bureauerne laver en vurdering af virksomheden i forhold til miljø, sociale forhold og virksomhedsledelse (ESG). Men der er ikke nogen generelle standarder at tage udgangspunkt i, så de når frem til ret forskellige resultater, når de klassificerer virksomhederne.
Stor uenighed om definition af bæredygtige virksomheder
Forskere fra MIT og University of Zürich offentliggjorde i 2020 en analyse, hvor de undersøgte ESG-ratings fra seks forskellige bureauer: KLD, Sustainalytics, Vigeo Eiris, RobecoSAM, Asset4 og MSCI. Korrelationerne mellem de forskellige ratings var i gennemsnit 0,54 og spændte fra 0,38 til 0,71.
Til sammenligning er korrelationen mellem kreditvurderinger fra de forskellige kreditvurderingsbureauer tæt på 1. De når med andre ord frem til nogenlunde samme konklusion. Det gjorde de imidlertid også, da de i årene frem mod 2008 tildelte en meget høj rating til de komplekse obligationer, Collateralized Debt Obligations (CDO), der i betydeligt omfang bestod af subprime-obligationer – hvilket viste sig at være en total fejlbedømmelse.
Et kritikpunkt mod ratingbureauerne inden for bæredygtighed er, at virksomheder ikke nødvendigvis vurderes godt nok på deres faktiske ESG-resultater men mere på, hvor gode de er til at præsentere sig selv i forhold til omverdenen. Hvilket betyder, at den bæredygtighed, som investorerne tror, de køber sig ind i, ikke altid svarer til virkeligheden. Ofte er ESG-ratings ret bagudskuende og ser ikke så meget på den udvikling, der faktisk er i gang og de resultater, der venter forude. I det omfang investorer bruger ESG-ratings som retningslinjer kan det betyde, at der er muligheder for at investere i aktier, hvor den bæredygtige transformation ikke i tilstrækkelig grad er afspejlet i aktiekursen. Generelt er der størst potentiale i de aktier, der ikke ligger højt i den aktuelle ESG-status men er godt i gang med en transformation.
Det er også vigtigt at være opmærksom på at omstillingen til mere bæredygtighed har haft og stadig i høj grad er rettet mod reduktion af CO2-udledning og omstilling til grøn energi. Det har betydet, at især de virksomheder, der arbejder direkte med dette – f.eks. solcelle- og vindmølleproducenter – har nydt særlig stor interesse. Og da der trods alt er et begrænset antal af dem, så har de en tendens til at nå høje kursniveauer, hvor aktierne begynder at se for dyre ud i forhold til indtjeningspotentialet. Derfor skal man også holde med andre aktier, der er i gang med en vigtig transformation i forhold til andre elementer – både andre miljøproblemer, men også sociale og ledelsesmæssige forhold og andre af FN’s Verdensmål.
Mindre selskaber kan også være interessante, da de har begrænsede ressourcer til at udarbejde den samme detaljerede ESG-rapportering som de store etablerede virksomheder.
Hvordan klarer bæredygtige aktier sig?
Et vigtigt spørgsmål er, hvordan bæredygtige aktier klarer sig i forhold til brede aktiemarked. Hamborg Universitet har i samarbejde med den tyske kapitalforvalter DWS gennemgået en lang række studier foretaget over de seneste 50 år frem til 2015. 88 pct. af studierne peger på, at bæredygtige virksomheder klarer sig bedre på driften, og det har udmøntet sig i højere profitmargin på op til 12,4 procentpoint. I nylige kommentarer til analysen peger DWS også på, at under Covid-19 pandemien har bæredygtighedsindeks klaret sig lige så godt eller bedre end ikke-bæredygtige.
Forskere på NYU Stern Center for Sustainable Business har i samarbejde med Rockefeller Asset Management lavet en lignende meta-analyse og i dette tilfælde fokuseret på over 1.141 peer-reviewed forskningspapirer og 27 andre metastudier publiceret i perioden 2015-2020. Analysen konkluderede, at der var en positiv sammenhæng mellem ESG og finansiel performance. 59 pct. af studierne fandt, at ESG-fokus førte til en lige så god investering eller bedre i forhold til en traditionel investeringstilgang, mens kun 14 pct. fandt negative resultater.
NYU fremhævede seks delkonklusioner:
- Forbedret finansiel performance som følge af ESG bliver mere tydeligt over længere tidshorisonter.
- ESG-integration som en investeringsstrategi klarer sig bedre end en tilgang med negativ screening og fravalg af selskaber.
- ESG-investering giver en downside beskyttelse, især i en social eller økonomisk krise.
- Virksomheders initiativer til bæredygtighed er tilsyneladende bedre til at skabe finansiel performance som følge af faktorer som forbedret risikostyring og mere innovation.
- En strategi, der sigter mod en fremtid med lavere CO2-udledning, forbedrer finansiel performance.
- Tilkendegivelse af ESG-fokus fra virksomheden uden opfølgning af en understøttende strategi skaber ikke en bedre finansiel performance.
Ny taksonomi på vej i EU
Positive resultater, som betyder, at man overordnet set ikke skal ’ofre noget’ for at tilstræbe en investeringsstrategi, der er bæredygtig. Men det problematiske i at definere, hvor bæredygtig en virksomhed er, består stadig. Det betyder, at man som investor skal sætte sig grundigt ind i den enkelte virksomhed. Noget tyder dog på, at standarder og reguleringer er nødvendige, hvis det skal være realistisk at nå klimamål og FN’s Verdensmål.
Tariq Fancy, tidligere chef for bæredygtige investeringer i Blackrock, verdens største kapitalforvalter, har udtalt at ESG skaber en gigantisk samfundsmæssig placebo, hvor vi tror, at vi gør fremskridt, selv om vi ikke gør det. Reguleringer og systematisk statslig overvågning er i hans optik nødvendigt for at sikre bedre data og forpligte virksomhederne til at handle mere langsigtet.
Der arbejdes i dag henimod standarder af den type. I front er EU, der har ambitioner om at blive en grøn supermagt. EU-Kommissionen har taget et stort skridt med udspillet i april, der kræver, at alle store selskaber og børsnoterede virksomheder fra årsskiftet skal rapportere om bæredygtighed ud fra et nyt sæt EU-standarder. Taksonomien bliver en slags opslagsværk for både investorer og virksomheder, som definerer hvad, der kan klassificeres som grønne investeringer. Mere præcise rammer forventes i juli, men det handler om, at selskaberne skal dokumentere, hvor stor en del af deres omsætning, investeringer og driftsomkostninger, der kan betegnes som bæredygtige.
Der kan dog gå op til fire måneder før Ministerrådet og Europa-Parlamentet har taget endelig stilling til, om taksonomien stemmes igennem. EU’s ambitioner er senere at følge op med lignende standarder for sociale og ledelsesmæssige forhold.
